Installationsguide
Consentaur installeres med en enkelt linje kode. Denne guide forklarer hvordan du installerer scriptet korrekt, så dine tracking-scripts først kører, når dine besøgende har givet samtykke.
Hurtig installation
Kopier dit personlige script-tag fra dit dashboard og indsæt det i din hjemmesides <head> sektion:
DIT_SITE_ID.js"></script><!-- SKAL være først -->Hvor finder jeg mit Site ID?
DIT_SITE_ID i eksemplerne ovenfor er en pladsholder. Du skal erstatte det med dit faktiske, unikke site-ID.
Dit personlige script-tag, med det korrekte site-ID allerede indsat, kan kopieres direkte fra dit Consentaur dashboard. Gå til dit site og åbn siden Script. Den færdige kode er klar til at indsætte, du behøver ikke ændre noget.
Eksempel: Hvis dit site-ID er site_3f9a1c2b7d4e, vil dit script-tag se sådan ud:<script src="https://cdn.consentaur.com/v1/site_3f9a1c2b7d4e.js"></script>
Vigtigt: Placering
Scriptet skal være det allerførste<script>-tag i din <head> sektion. Kun på den måde kan Consentaur nå at blokere cookies fra Google Analytics, Meta Pixel og andre tjenester, inden de indlæses.Hvorfor skal scriptet stå først?
Browseren indlæser scripts oppefra og ned. Hvis Google Analytics-scriptet står over Consentaur, vil Google Analytics nå at sætte cookies, før Consentaur kan blokere dem. Ved at placere Consentaur som det første script, kan det:
- Sætte Google Consent Mode v2 til "denied" som standard, inden Google-scripts indlæses
- Overvåge og blokere alle efterfølgende scripts, der forsøger at sætte cookies uden samtykke
- Vise cookiebanneret så hurtigt som muligt
Platformguider
WordPress
Med et plugin (anbefalet): Installer et plugin som Insert Headers and Footers(WPCode). Gå til pluginnets indstillinger og indsæt Consentaur-scriptet i "Header"-feltet. Sørg for at det står øverst, før eventuelle andre scripts.
Manuelt: Rediger dit temas header.php fil. Find <head>-tagget og indsæt Consentaur-scriptet lige efter:
<head>
<script src="https://cdn.consentaur.com/v1/DIT_SITE_ID.js"></script>
<?php wp_head(); ?>
</head>Erstat DIT_SITE_ID med dit faktiske site-ID fra dit dashboard.
Shopify
Gå til Online Store → Themes → Edit code. Åbn theme.liquid og indsæt Consentaur-scriptet lige efter <head>-tagget, før alle andre scripts:
<head>
<script src="https://cdn.consentaur.com/v1/DIT_SITE_ID.js"></script>
{{ content_for_header }}
...
</head>Erstat DIT_SITE_ID med dit faktiske site-ID fra dit dashboard.
Wix
Gå til Indstillinger → Tilpasset kode. Tilføj Consentaur-scriptet og vælg "Head" som placering. Vælg at det skal indlæses på "Alle sider".
Squarespace
Gå til Settings → Advanced → Code Injection. Indsæt Consentaur-scriptet i "Header"-feltet.
Custom / HTML
Indsæt scriptet direkte i din HTML-skabelon som det første script i <head>. Scriptet bør ikke have async eller defer attributter: det skal indlæses synkront for at kunne blokere andre scripts.
Manuel cookie-blokering
Consentaur blokerer automatisk scripts fra tredjepartsdomæner, der satte cookies under scanningen. Tjenester som Google Analytics og Meta Pixel sætter deres cookies på dit eget domæne og bliver derfor ikke genkendt automatisk. Markér dem og andre scripts med data-cookiebar-category, så de først kører efter samtykke:
<!-- Blokeres automatisk indtil bruger giver samtykke til marketing -->
<script
src="https://example.com/tracking.js"
data-cookiebar-category="marketing"
></script>
<!-- Blokeres indtil bruger giver samtykke til statistik -->
<script data-cookiebar-category="analytics">
// Inline analytics-kode
</script>Gyldige kategorier:
necessary: Nødvendige cookies (blokeres aldrig)analytics: Statistik og analysemarketing: Marketing og annonceringpreferences: Præferencer og funktionalitet
Google Consent Mode v2
Consentaur understøtter Google Consent Mode v2automatisk. Når scriptet indlæses, sættes alle consent-signaler til "denied" som standard. Når en besøgende giver samtykke, opdateres Google Consent Mode automatisk:
analytics_storage: Styres af "Statistik"-kategorienad_storage,ad_user_data,ad_personalization: Styres af "Marketing"-kategorienpersonalization_storage: Styres af "Præferencer"-kategorienfunctionality_storage,security_storage: Altid "granted"
Du behøver ikke opsætte Google Consent Mode separat: Consentaur håndterer det for dig.
Cookie-deklaration
Consentaur kan vise en automatisk opdateret oversigt over dit websites cookies, grupperet efter kategori. Koden finder du under Cookie-deklaration på dit sites side i dashboardet. Indsæt den på din cookie- eller privatlivspolitik-side:
<script src="https://cdn.consentaur.com/v1/DIT_SITE_ID-declaration.js" defer></script>
<div data-cookiebar-declaration></div>Oversigten viser de cookies, der er registreret for dit site, og følger med, når du scanner igen. Når Consentaur-scriptet også er på siden, indeholder den et link, som besøgende kan bruge til at ændre deres samtykke.
JavaScript API
Consentaur eksponerer en global window.cookieBarinstans, som du kan bruge til at styre samtykke fra din egen kode. Det er nyttigt, hvis du f.eks. vil tilføje en "Cookie-indstillinger"-knap i din footer.
Åbn samtykke-indstillinger
Vis indstillingspanelet, så brugeren kan ændre sine samtykkevalg:
// Eksempel: Tilknyt til en knap i din footer
document.getElementById('cookie-settings-btn')
.addEventListener('click', () => {
window.cookieBar.showSettings()
})Eller direkte i HTML med en inline handler:
<button onclick="window.cookieBar.showSettings()">
Cookie-indstillinger
</button>Du kan også give et hvilket som helst element attributten data-cookiebar-settings. Så åbner det indstillingerne ved klik, helt uden JavaScript.
Hent nuværende samtykke
Læs den aktuelle samtykkestatus, f.eks. for at betinget indlæse scripts:
const consent = window.cookieBar.getConsent()
// { necessary: true, analytics: true, marketing: false, preferences: false }
if (consent?.analytics) {
// Indlæs analytics-script manuelt
}Vent på den besøgendes valg
Tredjeparts-widgets som chat, video og kort bør først indlæses, når den besøgende har svaret på cookiebanneret. Så ligger de ikke oven på banneret, og de sætter ingen cookies før tid. onConsent() kalder din funktion, når der er truffet et valg. Findes der allerede et gyldigt samtykke fra et tidligere besøg, kaldes den med det samme:
let chatLoaded = false
window.cookieBar.onConsent((consent) => {
// consent.action: 'accept_all' | 'reject_all' | 'customize' | 'stored'
// consent.categories: { necessary, analytics, marketing, preferences }
if (chatLoaded) return
chatLoaded = true
loadChatWidget() // dit eget kald, fx indsæt chat-scriptet
})Det samme signal sendes som et event på window, hver gang samtykket besluttes eller ændres:
window.addEventListener('cookiebar:consent', (event) => {
const { action, categories } = event.detail
})
// Er der allerede truffet et valg?
window.cookieBar.hasDecided() // true / falseconsent.categories.marketing, eller lad Consentaur blokere scriptet automatisk med data-cookiebar-category. At vente på et valg erstatter ikke samtykket til den enkelte kategori.Mobil
Under Banner → Layout → "Layout på mobil" i dit dashboard kan du vælge Kompakt. På skærme op til 640 px bredde vises banneret så som én linje tekst med "Læs mere", "Afvis alle" og "Acceptér alle" side om side og "Tilpas" som et link. Valgmulighederne, kategorierne og den måde samtykket gemmes på er de samme, kun layoutet er anderledes. Kompakt fylder ca. 20 % af skærmen på en almindelig telefon mod ca. 30 % for standardlayoutet, hvor banneret vises som på desktop.
Har din hjemmeside en chat-knap eller lignende, der ellers lægger sig oven på banneret, så indlæs den først, når den besøgende har svaret. Se Vent på den besøgendes valg ovenfor.
Fejlfinding
Cookiebanneret vises ikke
- Tjek at script-tagget er indsat korrekt i
<head> - Åbn browserens konsol (F12) og kig efter fejlmeddelelser fra Consentaur
- Hvis du allerede har givet samtykke, slet cookien
cookiebar_consent(og nøglen af samme navn i localStorage) og genindlæs siden
Cookies sættes før samtykke
- Sørg for at Consentaur-scriptet er det første script i
<head> - Fjern
asyncogdeferfra Consentaur-scriptet, hvis du har tilføjet det - Scan dit site igen for at opdatere listen over cookies, der skal blokeres
Content Security Policy (CSP)
Hvis din hjemmeside bruger en Content Security Policy, skal du tillade scripts fra cdn.consentaur.com:
Content-Security-Policy: script-src 'self' https://cdn.consentaur.com;